Den 25. november 2010 var det koldt, meget koldt, og sneen kom tidligt. Det blæste en frisk vind fra ØNØ, og alt det skete faktisk også i 1925. 1925 var året, hvor Kastrups Lufthavn blev indviet, Jørgen Ingemann, Tony Curtis og Bodil Udsen blev født. Den første postflyvning til Bornholm blev foretaget, og insulin blev brugt 1. gang med succes.
I Husby-Tanderup arbejdede roetoget sig møjsommeligt frem sent om eftermiddagen under viadukten under Assensvej ved Gammeldam videre mod syd forbi vigesporet ved Højsholm og ned mod Håre Mosegårde. Det havde sneet natten forinden, temperaturen lå fra +1 til -2, det var mørkt og blæsende. Snevejr var ikke mindst i det kuperede fynske landskab en af roebanernes værste fjender. De mange udgravninger føg let til, så trafikken gik i stå, og det kunne betyde, at saftstationerne måtte stå stille. Det var det, der skete den sene eftermiddag den 25. november i 1925 for Salbrovad saftstation.
Roetoget nåede ned til målerlæserThorkild Husmand og drejede ind i slugten bag Håre Mosegård. Her kørte det uhjælpeligt fast i sneen og endte tværs over Højsholmvej.
Ikke langt derfra hos den lokale købmand Lassen var far og mor i gang med at lave aftensmaden. Storesøster på 6 år havde fødselsdag og børnene glædede sig til at bedstemor og bedstefar kom til middag. Den stod på andesteg, og duften fyldte allerede stuerne. Bedstemor og bedstefar havde taget toget fra Bred til Gelsted for derefter at tage en bil det sidste stykke. Den kørte imidlertid fast i Lunge Bjerge, og de måtte returnere til toget og køre hjem.
Tilbage hos købmand Lassen bankede 2 ”sorte mænd” på døren, for dengang, da kun ganske få havde telefon, var det almindeligt at gå til den lokale købmand for at ringe. Børnene blev lidt bange for de mørke mænd, og samtidig meget kede af det, da det gik op for dem, at bedstemor og bedstefar ikke kom til fødselsdagsfesten.
Karl iagttog dem på afstand. Han havde respekt for dem. Nogle år senere, da Karl begyndte at gå i skole prøvede børnene altid at undgå roetoget, når de gik ad kirkestien over træbroen ved siden af skinnebroen, for fyrbøderen kunne godt finde på, at lukke damp ud under toget, så alle fik en stor forskrækkelse. Men Karls største ønske som lille var alligevel at blive ham, der fløjtede til afgang. "Tænk engang - han kunne få et helt tog til at køre med sådan en lille fløjte!"
Det var i øvrigt også nede ved Brendeå, at Karl lærte at svømme. Det var ved ”præstens hyld”. Her var en fordybning i åen, hvor de ikke kunne bunde. Pigerne soppede henne ved broen, og der måtte vi bestemt ikke kigge hen. Vandet var ikke særligt rent. Når maskinhusets gulv i elværket blev vasket, eller mejeriet ”Fælleslykke” spulede oste-rester o. lign ud, løb det direkte ud i åen.
Maden blev spist, og fyrbøderne måtte igen tilbage til toget og fyre op, da maskinen ikke måtte fryse. Normalt var der et par mand foran med ”dressinen” for at skovle, hvis det blev nødvendigt. Men denne aften var der ikke varslet sne.
Den 25. november 1925 blev andestegen nydt – og der kom alligevel gæster til søsters 6 års fødselsdag. Og med alt den sne kunne man jo kælke ned af den store bakke ved kirken, hvis altså ikke pastor Berg opdagede det, for så måtte de ikke, for præsten var bange for, at kirkegængerne faldt på halen.
/ovl
